Majolica er ikke bare keramik. Det er små kunstværker med farver, former og historier.
Måske har du set et stort grønt fad med blade og frugter, en vase formet som en musling eller en skål med små fisk og tænkt: Hvad er det egentlig for noget?
Det er meget muligt, at du har stået med et stykke majolica.
Majolica er en særlig form for glaseret keramik, som især blev populær i Europa i 1800-tallet. Den er kendt for sine kraftige farver, blanke glasurer og ikke mindst de fantastiske dekorationer, der ofte er modelleret i relief.
Det er netop dét, jeg synes gør majolica så fascinerende.
Hvor kommer majolica fra?
Navnet majolica forbindes oprindeligt med Mallorca, som spillede en vigtig rolle i handelen med glaseret keramik mellem den islamiske verden og Europa.
Den majolica, vi i dag ofte forbinder med de farverige, dekorative antikviteter, tog for alvor fart i England i midten af 1800-tallet.
Her begyndte producenter at eksperimentere med nye glasurer, former og teknikker. Majolica blev hurtigt populær, og snart blev der produceret utallige forskellige designs.
En af de mest kendte producenter var Minton, men også producenter i blandt andet England, Frankrig, Italien, Tyskland og USA fremstillede majolica.
Det særlige ved majolica
Det første, man ofte lægger mærke til, er farverne.
Grønne blade, turkise nuancer, varme gule og brune toner – og ofte flere farver på samme stykke.
Men det er ikke kun glasuren, der gør majolica speciel.
Mange stykker er nærmest små skulpturer. Blade, blomster, dyr, frugter, muslinger og andre naturmotiver er bygget op i relief, så dekorationen næsten springer ud af keramikken.
Det giver et meget levende udtryk – og gør, at man næsten altid opdager nye detaljer, når man ser på et godt stykke majolica.
Naturen som inspiration
Majolica er tæt forbundet med den victorianske tids fascination af naturen.
Producenterne lod sig inspirere af planter, dyr, havet og alt det, man fandt omkring sig.
Derfor kan man støde på alt fra:
- kålblade og andre botaniske motiver
- blomster og frugter
- fisk og skaldyr
- fugle og andre dyr
- muslinger og koraller
- figurer og mere fantasifulde motiver
Nogle stykker er elegante og næsten diskrete.
Andre er overdådige og fyldt med detaljer.
Og det er noget af det, jeg holder allermest af ved majolica – det må gerne fylde noget.
Majolica i et moderne hjem
Selvom majolica har rødder i 1800-tallet, synes jeg faktisk, det fungerer overraskende godt i moderne indretning.
Et stort dekoreret fad kan stå alene på en skænk. En farverig vase kan give personlighed til et ellers enkelt rum. Og et mindre stykke kan være den detalje, der får et dækket bord til at føles helt særligt.
Majolica behøver heller ikke stå sammen med andre antikviteter.
Tværtimod.
Jeg elsker kontrasten mellem et gammelt, detaljeret stykke majolica og en mere enkel, moderne indretning.
Det er ofte dér, det bliver rigtig interessant.
Hvordan genkender man majolica?
Der findes ikke ét enkelt kendetegn, der kan bruges til at identificere al majolica.
Men der er nogle ting, man typisk kan kigge efter.
Relief: Mange stykker har dekorationer, der er modelleret eller støbt i relief.
Farver: Majolica har ofte kraftige, levende glasurer, som fremhæver formerne.
Motiver: Naturen går igen – blade, blomster, frugter, dyr og havets verden er særligt populære.
Tyngde: Mange stykker majolica føles solide og relativt tunge i hånden.
Mærker: Producentmærker på bagsiden kan være en vigtig hjælp, hvis man vil identificere et bestemt stykke.
Det er dog værd at huske, at majolica er en hel keramisk tradition og ikke kun én bestemt producent eller periode. Derfor kan udtrykket variere meget.
Hvorfor samler man på majolica?
Det korte svar?
Fordi det er svært ikke at blive fascineret af.
Der findes så mange forskellige former, motiver, farver og producenter, at man hurtigt opdager, hvor stor verdenen af majolica egentlig er.
Nogle samler bestemte producenter. Andre går efter bestemte motiver eller perioder.
Og så er der dem, der – ligesom mig – bare falder for det stykke, der har det helt rigtige udtryk.
For mig er det netop charmen ved vintage og antik keramik.
Man behøver ikke nødvendigvis vide alt om et stykke for at kunne forelske sig i det.
Majolica med historie og personlighed
Når jeg finder et godt stykke majolica, er det ofte detaljerne, der fanger mig.
Farverne. Formen. Den måde glasuren ligger på. De små spor efter et langt liv.
Jeg synes, det er fascinerende at tænke på, at et stykke keramik, der måske blev lavet for mere end 100 år siden, stadig kan finde sin plads i et hjem i dag.
Det er for mig noget af det bedste ved at finde vintage.
At finde noget, der allerede har en historie – og give det mulighed for at blive en del af en ny.
Gå på opdagelse i NITUSH
Jeg leder løbende efter vintage og antikke fund med personlighed – og majolica er bestemt en af de keramiske typer, jeg holder særligt øje med.
Hvis du selv er blevet nysgerrig på majolica, kan du gå på opdagelse blandt mine aktuelle fund hos NITUSH.
Måske finder du dit eget lille stykke historie.